Usabilitymesse

08. oktober, 2005

Jeg deltog igår på Sigchis usabilitymesse, der blev afholdt på ITU i København.

Jeg overvejede at liveblogge, men følte mig faktisk (og jeg troede aldrig jeg skulle komme til at sige det her) lidt mere nørdet end gennemsnittet. Eksempelvis var jeg til oplægget “Brugerinvolvering i produktudvikling” den eneste, der havde medbragt en laptop, og eftersom fyren ved siden af mig blev ved at sende irriterede blikke, hver gang jeg tastede en note eller to, vurderede jeg, at tiden ikke helt var moden til liveblogging.

Men ellers var det et interessant arrangement med en masse god inspiration til en snart-specialestuderende som mig. Eneste ulempe var at flere af oplæggene lå samtidig, så man blev nødt til at vælge nogle formodentlig gode ting fra.

Hmm … hvis nogen nu havde liveblogget, ville man jo rent faktisk have haft mulighed for at få et indblik i, hvad der foregik i auditorium 3 mens man selv sad i auditorium 2 …

Næste år gør jeg det. Tror jeg.

2 kommentarer til " Usabilitymesse "

  1. Rasmus:

    Dette er en officiel protest:

    Dette websteds nørdværdi er vokset faretruende. Jeg vil have de små hverdagsobservationer tilbage! Helærli’!

    09. oktober, 2005 kl. 02:35

  2. tante lilla:

    Hverdagen er overvurderet.

    10. oktober, 2005 kl. 14:36

Sig noget