Finally I found you
22. september, 2005
Jeg har fundet ham!
Min hadeperson #1.
Det er sådan set ligegyldigt hvem han er, men han er dum at se på, dum at høre på og al min kontakt med ham har indtil videre forårsaget frustration og sammenbidte tænder.
Det smarte er, at jeg nu uden den mindste snert af dårlig samvittighed kan holde ham ansvarlig for alt, hvad der går galt. Kommer jeg for sent til bussen, går der hul på affaldsposen eller ryger netforbindelsen er det uden tvivl hans skyld.
Det er i den grad befriende at have sådan et menneske i sit liv, og nu hvor efteråret for alvor er ved tage fat, kan jeg kun anbefale at man finder sig sin helt egen hadeperson.
Det gør livet så meget lettere.
Nilleper:
Nå ja – så er han da elsket for noget :-)
23. september, 2005 kl. 14:50
Voller:
Er det mig?
24. september, 2005 kl. 21:04
tante lilla:
Så er det blevet efterår, hva’ Voller? ;)
Ps: Nej
27. september, 2005 kl. 11:18
Rasmus:
Når nu det ikke er Voller, hvem er det så?
28. september, 2005 kl. 01:38
tante lilla:
Nej Rasmus, det er heller ikke dig ;)
28. september, 2005 kl. 13:46
Mathilde:
Hmn jeg har to jeg hader omtrent lige meget, og jeg kan ikke vælge hvilken er værst, nogle gange overvejer jeg at introducere dem for hinanden og se om de vil hade den anden elller blive venner. Den ene er jeg sluppet af med så pt. er der reelt kun en, men man glemmer vel aldrig helt en der er rigtig slem, vel?
29. september, 2005 kl. 12:05