Nu sådan noget som opvaskemiddelbøtter …
23. maj, 2005
Jeg forstår ikke de mennesker, der lukker låget på opvaskemiddelbøtten, når de har brugt den (og her taler jeg om den slags bøtter, hvor låget låses ved at man trykker dutten ned – som den her – og hvor man ved et ganske hurtigt øjekast slet ikke kan se, at dimsen er låst), så man efterfølgende er ved at få krampe i hele underarmen i forsøget på at presse stadset ud af bøtten.
Hvad er det, de er bange for? At opvaskemidlet pludelig beslutter sig for at trodse tyngdekraften og i et sandt festfyrværkeri af pinkhed kaster sig op af beholderen og ud på samtlige køkkenvægge? Eller at der går myrere i lortet (thi myren er selvmorderisk af natur – en truet race indeed)?
Enlighten me. Please.
erlando:
Og din hjerne har endnu ikke associeret “krampe i hånd, der trykker på opvaskemiddelbeholder” med “lukket opvaskemiddelbeholder”..? ;-)
23. maj, 2005 kl. 13:30
tante lilla:
Jeg er ikke så skarp, erlando. Til gengæld er jeg god mod dyr … eller …
23. maj, 2005 kl. 14:07
Ole:
Min er en minirisk med vip-låg, og jeg lukker den hver gang, jeg har brugt den. Årsagen er, at opvaskemidlet ellers klumper sig sammen oppe i tuden, hvorfor jeg næsten jeg, jeg skal bruge det, er nødt til at trykke hårdere på dunken, med risiko for at for meget opvaskemiddel sprøjter ud. Jeg vil tro at man kan få blødgørere og emulgatorer etc til at undgå at det størkner – men det er der ikke i min Minirisk.
23. maj, 2005 kl. 18:34
Ole:
nåh, det var det, den der “Gennemse”-knap var til… der skulle have stået “næste gang” i stedet for “næste jeg”. Og der er vist også noget galt med kommateringen…
23. maj, 2005 kl. 18:36