Østerhvadfornoget!?

13. april, 2005

Jeg har aldrig slået de store slag for Østerbro som bydel. Jeg bor her men synes da dybest set, at her er en smule kedeligt. Lidt for pænt, lidt for mange cykelkurve med blomsterkranse, lidt for Østerbrosk …

Meeeen … jeg synes nu alligevel Google strammer den. Én ting er, at de måske har andre præferencer, men ligefrem at ty til hån og spot …

Først troede jeg, der var tale om en stavefejl, men da der for tredje gang dukkede samme besked op, blev jeg sgu en anelse indigneret på Østerbros vegne.

Nej, jeg mente ikke Vesterbrogade!

Her kunne man måske drage den konklusion, at Google blot er umanerlig pro-Vesterbro, men nej. Der er absolut ingen problemer med at finde denne gade eller denne gade. Det er personligt det her.

Slået af Amager. Jeg er på randen af en geografisk depression.

9 kommentarer til " Østerhvadfornoget!? "

  1. visitsen:

    Vesterbro rules… sådan er dét bare!

    13. april, 2005 kl. 14:53

  2. Randi:

    Yøp!

    13. april, 2005 kl. 17:28

  3. rkk:

    Brede bilvenlige boulevarder, sure pensionistmadammer i herskabslejligheder og økologiske bagerier – Østerbro rykker bare ikke.
    Jeeeeg vil leeeeeeeve og jeg vil døøø på…

    13. april, 2005 kl. 20:44

  4. Ole M:

    Hvad er der nu galt med økologiske bagerier?! Jeg er ked af at der ikke er sådan nogle her på Amagerbrogade. I stedet har vi 48 frisører og 115 grønthandlere/kiosker/døgnere.

    Ps. Jeg morer mig hver eneste gang jeg læser boligannoncer, når ejendomsmægleren beskriver Holmbladsgade som “gaden med alle de smarte cafeer”. Er det mon Jaguaren, Sommerlyst, og Capri, de tænker på? Det kan ikke være Bizarro…

    13. april, 2005 kl. 22:13

  5. tante lilla:

    Du må gerne få et af vores bagerier, Ole. Hvis du samtidig tager et par af designerbørnetøjsforretningerne med.

    14. april, 2005 kl. 14:59

  6. René:

    @Ole – Jeg mangler også stadig at finde de smarte caféer på Holmbladsgade. Jeg havde oprindelig en teori om, hvad de mente med det, men nej, i følge ordbogen betyder ‘smarte cafeer’ ikke ‘beskidte pizzariaer’.

    14. april, 2005 kl. 15:24

  7. Robert Piil:

    En geografisk depression, siger du. Har du prøvet at se hvad der sker, hvis du tog imod Google’s tilbud: http://www.google.dk/search?num=50&hl=da&newwindow=1&client=firefox-a&rls=org.mozilla:da-DK:official&q=vesterbrogade&spell=1 (første link)

    14. april, 2005 kl. 15:52

  8. Robert Piil:

    Hov, og så er de endda flyttet fra Vesterbrogade. Måske har de følt hvad du nakker om på egen krop.

    14. april, 2005 kl. 15:54

  9. tante lilla:

    Hehe, men de beholder domænet fordi det er funky ;)

    14. april, 2005 kl. 15:58

Sig noget