Public Service: Sproglige tricks #1

26. november, 2004

Bliver man stillet et spørgsmål, man helst vil undgå at besvare, kan man med fordel gentage spørgsmålet – og blot lægge trykket lidt anderledes (gerne på et enkelt, irrelevant ord).

Ex:

“Har du taget opvasken?”
svar: “_Har_ jeg taget opvasken!!!!?”

“Hvad tid regner du med at være her?”
svar: “Hvad tid regner _jeg_ med at være der!!!?”

“Hvorfor står der en havenisse i køleskabet?”
svar: “Hvorfor _står_ der en havenisse i køleskabet!!!?”

Strategien er ikke skudsikker, men som regel kan man om ikke andet købe sig lidt tid, da den oftest vil skabe forvirring hos modparten. I bedste fald udløses trættende diskussioner, der helt får modparten til at glemme udgangspunktet.

3 kommentarer til " Public Service: Sproglige tricks #1 "

  1. Ole Michaelsen:

    Jeg plejer at lade modspoergsmaalet vaere: “Hmm… Hvorfor vil du gerne vide det?”. Hvis den oprindelige spoerger vitterligt har en god grund til at spoerge om noget, jeg ikke umiddelbart synes jeg har lyst til at svare paa, kan det vaere, at jeg skal genoverveje og maaske alligevel svare paa spoergsmaalet. Men ofte er grunden ikke saerlig god, og jeg behoever saa ikke at svare. Og skulle grunden vaere god – men ikke god nok (!), siger jeg bare at den del vedroerer den *private* del af mit privatliv (eksempelvis), eller at jeg ikke har nogen kommentarer… Fungerer super :-)

    26. november, 2004 kl. 18:02

  2. neurox:

    Havenisser er noget af det sygeste.. det vrimler med dem i Holland. Hvis man har set Amelié, så ved man også at havenisser rejser over hele jorden.

    27. november, 2004 kl. 12:33

  3. tante lilla:

    Ole: Jeg har flere gange forsøgt mig med “den private del af mit privatliv” metoden. Folk godtager den dog af en eller anden grund sjældent, når det drejer sig om spørgsmål om opvask eller ankomsttidspunkter.

    neurox: Jeg mistænker dem for at udgøre den egentlige terrortrussel.

    28. november, 2004 kl. 12:39

Sig noget