The silent treatment
29. september, 2004
Min blog er gået i strejke. Den modtager ikke kommentarer. Ikke engang fra mig. Hvor trist føler man sig så. Hvis det viser sig at den modtager spam, går jeg direkte ind i årets første vinterdepression.
Weekendens kompliment
26. september, 2004
“Du ligner sådan en, man får lyst til at give en guldkaramel”
Grøn er ikke min farve
22. september, 2004
Selvfølgelig vælger jeg at køre min cykel i udu for derefter at smide den på en taxa på Bilfri Dag. Jeg føler mig djævelsk rebelsk.
Tidsmaskinen eksisterer. Det er linie A.
18. september, 2004
Træer, perroner og skyer suser forbi vinduet. Øjnene glider i et sekund eller to. Da de åbnes igen, er året 1992. I kupéen på den anden side af gangen sidder en af mine venner. Dvs. faktisk er det ikke ham, for jeg ved jo, at sådan ser han ikke ud idag. Idag har han job, barn og pensionsopsparing. Men knægten overfor er identisk med den dreng jeg mødte første skoledag i 1.G.
Det brune hår trænger som sædvanlig til at blive klippet og pustes med mellemrum væk fra øjnene, måden at ryge på bærer tydeligt præg af jævnligt at skulle skjules for forældre og lærere, og de mørke, lidt melankolske øjne indeholder den samme komplekse teenageblanding af kronisk usikkerhed og fuck-verden-attitude.
Igen er jeg 16 år og sidder og overvejer, hvad jeg skal have på til næste gymnasiefest, hvordan jeg skal nå at få den tyske stil færdig til imorgen uden at have læst bogen og hvordan jeg skal få råd til den der cd.
Lige indtil den mekaniske togstemme skærer igennem, og 2004 insisterende trænger sig på.
Jeg griber min taske, kaster et sidste blik på drengen fra fortiden og mens jeg går henad perronen overvejer jeg, hvad jeg skal have på til næste bryllup, hvordan jeg skal nå at få købt ind inden butikkerne lukker og hvordan jeg skal få råd til den der cd.
Træthed er når…
15. september, 2004
… man glemmer vejen fra arbejdet og hjem
… man, når det ringer på døren, automatisk griber efter telefonen
… ens forsøg på at rense hjernen og opnå mental ro og balance gentagne gange forstyrres af sære selvsvingstanker såsom undren over, at mennesket sjældent (hvis nogensinde?) får gåsehud på næsen
Stærkt generende
11. september, 2004
Jeg ville gerne fortælle om hvad jeg lavede igår.
Men det kan jeg ikke.
For det involverer kendte mennesker.
Og nøgenhed.
Special price only for you
09. september, 2004
Ham: “Godaften, jeg ringer fra dagbladet Politiken. Jeg ringer til dig fordi vi i øjeblikket kører en særlig kampagne på Østerbro”
Mig: “Nå for pokker, så er det da ærgeligt at jeg bor i Vanløse”
Ham: “ehm…..?????”
Sorry, kunne ikke lade være.
Observationer fra sygesengen
07. september, 2004
Med vanlig sans for timing har min krop besluttet sig for at holde åbent hus for baciller. Det er umådelig svært at se nogle fordele ved dette festlige arrangement, bortset fra at jeg har fået lejlighed til at samle lidt op på min noget forsømte tv-reklame-kigning.
Fascinerende. Og lærerigt.
Eksempelvis var jeg slet ikke klar over eksistensen af ordet burgerplet. Der findes tilsyneladende et middel specielt egnet til at fjerne pletter efter neglelak og “burger”.
No more:
“Hey, du har en fedtplet på trøjen”
“Hov, du har vist spildt ketchup på bukserne”
“Halløjsa, du har lidt salat siddende på skulderen”
Nope, vi har her at gøre med den klassiske burgerplet!
Jeg venter spændt på, at der kommer et middel mod brunchpletter og clubsandwichpletter. Eller (måske mere aktuelt) porre/kylling/ingefærsuppepletten samt kamillethe/lime/honningpletten.
So this is the world of grown-ups …
03. september, 2004
Aldrig har ordet weekend haft så smuk en klang.
Hvis jeg havde energien, ville jeg bryde ud i et “hurra!”