Confront your fear

30. august, 2004

Oplevelsen har sat sine spor. Ja, man kan vel nærmest sige, at den har været med til at forme den person jeg er idag.

Jeg var blot otte år, da dette overgik mig.

Siden da har jeg haft et noget anstrengt forhold til dyr med næb (at jeg som tiårig i barndomshjemmets bryggers kom i nærkamp med en skade, der var stærkt offensiv efter at have været en tur omkring katten, gjorde ikke forholdet mindre anspændt).

Der skulle gå 20 år (+/-), men denne weekend konfronterede jeg min frygt. Blockbuster leverer terapi for kun 25,-.

Trods de noget 1963-agtige bilscener og replikker (”all that democracy jazz”) var der faktisk elementer af genkendelig frygt undervejs. Men jeg holdt ud, så hele filmen og gemte ikke hovedet bag sofapuden. Jeg føler mig stærk, brav og nærmest uovervindelig.

Ps: Det varer ikke så længe, før alle fugle forlader landet, vel?
PPs: Skriver jeg for meget om dyr for tiden?

9 kommentarer til " Confront your fear "

  1. Kenni:

    Jeg har det på samme måde med heste, da jeg som barn blev bidt i hånden af en skide krikke, fordi den troede, at min hånd var græs.

    30. august, 2004 kl. 11:53

  2. AnnePanne:

    Uhh jeg ved hvad du mener…. de der fugle er da pæne nok på afstand, men tæt på..??? Nej tak….

    30. august, 2004 kl. 12:18

  3. Eat my Shorts:

    Efter som 5 årig at have set en gyser med en dukke der dolkede en anden i et japansk snoredukekspil, undvandrer jeg næsten til til alle Zangenbergs forestillinger i Kgs. Have. Jeg er ikke så sikker på, at Hr. Zangenberg ved hvad han forudsager ved genopvækkelsen af dette traume.

    Ak ja de barndomsminder – jeg bliver helt nostalgisk og rørstrømsk.

    30. august, 2004 kl. 12:48

  4. tante lilla:

    Kenni: Heste. Don’t even get me started. Holmegårdens Rideskole. Prøvetime, sommeren ’84. De dyr er jo ondskab i reneste form.

    AnnePanne: Tror omvendt heller ikke de nærer de allervarmeste følelser for mig.

    Eat my Shorts: Jeg har personligt altid ment, at Pinocchio virker djævelsk skummel. Samt klovne, selvfølgelig.

    Ps: Lyder jeg neurotisk?

    30. august, 2004 kl. 13:18

  5. W:A:N:N:A:B:E:

    Klovne! Aarggh! En af mine venner har den fede t-shirts, hvor der står gentaget med mindre og mindre skrift:

    I Can’t Sleep. Clowns will Eat Me

    30. august, 2004 kl. 15:12

  6. Thomas Boelskifte:

    På mit arbejde har vi et kæmpe lager i stueetagen, og kontorlokaler øverst. I vores “kopirum” er der en stor dør ned til lageret, så man kan hejse f.eks. paller med kopipapir op. Nå, sådan et lager har jo mange læsseramper der står åbne, og der kommer jo ind i mellem en fugl ind.
    Når sådan en gråspurv eller solsort forvilder sig op i kopirummet, og jeg er der, så kan man se ballet af høj kvalitet, efterfulgt af operalignende hyl og en hurtig sprint :-)

    30. august, 2004 kl. 23:34

  7. Grith:

    Åh gud, er det nu Dan der har været på spil igen….jeg vidste bare der var noget galt, da hans papkasse på tingstedet var væk…. – tante, du gør mig ret bekymret – en due i oppustet tilstand kan være et meget meget farligt dyr!

    31. august, 2004 kl. 18:17

  8. Jonas:

    Kenni og Tante: Angående heste, så er der een regel, og een regel kun: Altid med flad hånd. Altid. Med. Flad. Hånd. Lidt ligesom med svaner, og så er vi pludselig omkring fulgene igen.

    31. august, 2004 kl. 23:39

  9. tante lilla:

    W:A:N:N:A:B:E: Scary shit!

    Thomas: Jeg finder en eller anden sær form for trøst i at høre, at jeg ikke er den eneste …

    Grith: Der kan ikke advares nok.

    Jonas, din gamle landmand …

    02. september, 2004 kl. 22:04

Sig noget