Myocastor coypus
26. august, 2004
Jeg har saftsuseme været i Zoo idag.
Det er noget tid siden sidst, kunne jeg se på det hele.
De har flyttet giraffen.
Og så har dyrene fået sponsorer.
Jeg nævner i flæng:
• Zebra: Matas
• Pingvin: Toms
• Amurleopard: Kattens Værn
• Latterfugl: Linie 3
• Brun bjørn: Hjemmeværnet
Men selvfølgelig, der skal også nogle penge i kassen, hvis man skal have landets mest kreative hjerner til at diske op med et slogan som: ”Zoo – Vi har også gråspurve”
Ps: Jeg synes, det er synd, at ingen tilsyneladende vil sponsorere bæverrotten. Som om den ikke i forvejen har adskillige gode grunde til knækket selvværd.
Tone:
Hvis jeg havde mange penge ville jeg godt sponsorere den. Det er Zoo’s næstsejeste dyr. Efter Tapiren, naturligvis.
26. august, 2004 kl. 23:14
Rasmus:
Okay. Det er MANGE år siden, du har været i Zoo? Sponsorerne har nemlig været der i årevis.
Selv ville jeg sponsorere den vandrende pind. Et overset dyr … i mere end én forstand.
26. august, 2004 kl. 23:42
tante lilla:
“Skaberaktapirens udseende er en succes og har ikke ændret sig i over 20 millioner år”. Den slags kan man jo ikke argumentere imod. Du vinder, Tone.
Rasmus: Sjovt du lige nævner den vandrende pind. Evig kilde til undren. Her må Skaberen virkelig have haft seriøse problemer med at beslutte sig.
29. august, 2004 kl. 17:06
kathrine:
jeg har i dag den 18/9 fåret 3 vandrende pinde hvor mange uner får de vær og de er jo jomfru fødsler
18. september, 2004 kl. 22:26