[indsæt lyd af spark over eget skinneben]
14. juli, 2004
”Futter lige ned efter smøger”, skrev jeg på MSN tidligere idag.
Man skal passe på med den slags ytringer. Her i retrospekt synes ’lige’ som et temmelig ambitiøst ord at bruge i denne
sammenhæng …
Tre meter henne ad fortorvet konstaterer jeg, at nøglerne stadig ligger på spisebordet … (glimrende!) … ved siden af mobiltelefonen (super!). Heldigt, ellers, at jeg har iført mig klipklappere og undladt at medbringe overtøj!
Jeg må også snart holde op med at ryge.
No shit, Sherlock!
13. juli, 2004
Har muligvis nævnt mine solknopper i ansigtet en enkelt gang eller to. Efter at have tilbragt det meste af tre uger under en paraply, begyndte jeg dog at tvivle på, hvorvidt solen egentlig kunne holdes ansvarlig for fænomenet. Denne knivskarpe konstatering (blandet med en god portion forfængelighed) gjorde således, at jeg tidligere idag indfandt mig hos doktormanden.
”Jah…”, siger han, mens han med sammenknebne øjne stirrer på min hage
”Det ligner jo nok det vi kalder ….”, fortsætter han med alvor i stemmen og faglig bekymring i øjnene
[lilla holder vejret og venter med gru i sjælen på en frygtindgydende latinsk betegnelse, der indikerer kroniske tilstande og livslang lidelse]
…”Eksem omkring munden”
Hør, er det seks år medicinstudiet varer!?
Anyway, er nu udstyret med cremer og en mulig antibiotika-kur, og så håber jeg vist nok på, at vejret fortsætter i samme depressionsfremkaldende stil. Kombinationen af denne kur og sol resulterer nemlig sjovt nok i …. yup, udslæt!
Medicinens verden er en fascinerende een!
Noget med en fest …
11. juli, 2004
A: Hvad så med om vi holdt en fest … ?
B: Fordi … ?
C: Bare fordi.
B: Med øl?
A: Masser af øl!
B: Klart!
C: Og mange mennesker!
B: Rigtig mange mennesker!
C: Og lokaler og underholdning og den slags…
A: Absolut. Det bliver stort!
B: Det var bare for sjov, ik?
A: Selvfølgelig.
C: Ja da.
Kast et navn eller fem på, så bliver vi så glade. Virkelig.
Advarsel
08. juli, 2004
Hvis nogen skulle finde på at nuppe en tur med bus nr. 40, så vogt jer for en klippegal kortmaskine. Før I ved af det, har den taget kortet som gidsel og klippet det fulstændigt i sænk (for eksemplets skyld kunne vi jo sige, at man lige havde investeret i et spritnyt, blåt et af slagsen).
Og der er intet at gøre ved det, siger buschaufføren. Mens han smiler. Med dig – ikke af dig. Er jeg sikker på.
Fri leg
07. juli, 2004
Passerer en legeplads. Bag busken står en gruppe drenge i alderen 10-12 år. Der diskuteres. Een sætning når mine ører:
”Hey! Hallo! Du arbejder for mig! Så får du bar’ ik’ problemer med nogen fra Nørrebro!”
Barndommen er ikke, hvad den har været.
Øjebliksbillede
06. juli, 2004
Kun i postdistrikt 1264 ser man en butiksejer, iført pressefolder og designerbriller, ligge på knæ foran indgangen for – bevæbnet med en brødkniv – at fjerne en fugleklat fra fortorvet.
For fuglene skider jo ikke på Store Kongensgade.
Fra mig til jer
03. juli, 2004
Nu har jeg gået i klipklappere, siden jeg kom hjem fra ferie. Lige meget hjælper det. Jeg giver op. Nu prøver vi omvendt psykologi. Resten af sommeren vil jeg – uanset hvad vejrudsigten siger – iføre mig et mindre villatelt af vandtætte materialer. Så skal I se solskin og varmegrader!
Tak mig ej. Det er bare den slags selvopofrende sjæl jeg er.
Når håbet slukkes
01. juli, 2004
Hun har brugt de sidste 6 måneder af sit liv på at kæmpe for det. Livet. Hun har vist en styrke, som ingen pige på hendes alder burde have brug for at vise. Adskillige gange har hun trodset og overvundet tal og statistikker. Men kræfterne slap op. Igår fik hun fred – omgivet af de mennesker, der elskede hende mest.
Alt virker helt ubegribeligt og dybt uretfærdigt. Hun blev 21.