Ambivalente fredagsfornemmelser
30. juli, 2004
Der er få steder i København, der som dette kan få mig til at glemme alt om sol, sommer og havegrill. Så snart jeg træder gennem den tunge svingdør, synes verden udenfor fjern og uvirkelig.
Jeg har tilbragt alt for meget tid derovre det sidste års tid – som pårørende såvel som patient. De lange, sterile gange og lyden af ukendte maskiners bippen genererer tristhed og skyldfølelse. En dårlig samvittighed over ikke at sætte større pris på, hvad jeg har, sniger sig sammen med den metalagtige lugt af sygdom ind på mig.
Jeg går altid derfra med løfter til mig selv. Banale løfter om ikke at tage noget for givet – og om at glædes over de små ting.
Jeg er blevet bedre til at holde løfterne.
Nu er det tid igen. Pudsigt nok på en af sommerens foreløbigt smukkeste dage. Jeg vil trække vejret dybt og suge duften af blomster, benzin og bekymringsfri byvarme langt ned i maven, før jeg går gennem svingdøren.
Liselotte:
Jeg håber du forlængst er udenfor i det varme Københavnske sommervejr – med gode nyheder i bagagen – hovedet højt, så næsen bli’r rød… og hep! :-)
30. juli, 2004 kl. 20:10
tante lilla:
Tak Liselotte :)
Det københavnske sommervejr må vente lidt endnu, men alt peger foreløbigt på gode nyheder, så jeg satser da absolut på en rød næse inden for nær fremtid.
31. juli, 2004 kl. 12:55
neurox:
Spøjst som hvide klinkevægge, klinisk rent og forvasket sengelinned og folk i kitler lægger sig som en dyne henover det ellers livsbekræftende faktum at der faktisk også bliver _reddet_ liv på hostpitaler. De burde arbejde med deres image, burde de. Flere blomster, flere smilende læger og flere sygeplejesker med batiktryk på tøjet ;-)
(Undertegnede har også været langtidsindlagt. Man får en syg humor efter den første måned)
01. august, 2004 kl. 01:50
Liselotte:
Tog det dig en måned? ;-)
01. august, 2004 kl. 22:45
neurox:
På det tidspunkt var den i hvertfald _helt_ sikker. Når man vandrer rundt på de lange, hvide gange i sin statsejede morgenkåbe, med sit dropstativ og drænposer hængende fra siden, så går man sgu amok hvis man ikke kan grine lidt af det hele.
02. august, 2004 kl. 12:15