Tid
20. juli, 2004
Jeg sidder og slår mig selv i panden med en grøn lighter og undrer på, hvorfor det materiale, tiden er lavet af, varierer fra person til person.
Har tilbragt dagen i selskab med et menneske, hvis tid er lavet af byggeklodser. Klodserne synliggøres af skemaer, kalendere og lister. Hun har helt styr på, hvad hun skal om 34 dage og 7 timer – og hvor længe det varer.
Min tid er lavet af et udefinerbart stretch-materiale. Det kan være svært at vurdere, hvor langt man er i forhold til hvad – og alt for nemt at udskyde, hvad udskydes kan. I skrivende stund er der i hvert fald tre opgaver, jeg burde tage fat på. Men tiden går. Eller står stille. Alt efter hvordan man anskuer det. Og jeg får lyst til at sparke mig selv hårdt bagi, men vurderer at det er mere overskueligt at slå sig selv i hovedet med en lighter.
På den anden side giver stretch-materiale plads til at tænke tanker, der ikke helt giver nogen mening. Og til at skrive sorte indlæg om byggematerialer.
Desuden synes et liv i punktform heller ikke voldsomt tiltalende. Egentlig.
Liselotte:
Et liv i punktform er da vist heller ikke noget liv, er det?
20. juli, 2004 kl. 21:08
plok:
- hvad
- mener
- du
- med
- det
- Liselotte?
21. juli, 2004 kl. 00:24
Grith:
Jeg vil lige slå et slag for planlægningens kunst:-) Man når meget mere, og kan stadig tænke lækre, og også underlige, tanker selvom tingene er lagt i rammer….så det er ikke totalt at foragte. Desuden når man at se de fleste af de mennesker man gerne vil se og opleve mange af de ting man ønsker….og så kan man jo altid trisse rundt i boxers og læse i lænestolen en hel weekend for at koble af:-)
21. juli, 2004 kl. 18:13
tante lilla:
Liselotte: Her ville jeg umiddelbart sige nej … men plok er blevet så nærtagende, efter at han har været hos frisøren …
Grith: Jeg er nået så langt som til at købe mig en kalender … Sætningen slutter vist der.
21. juli, 2004 kl. 20:04
Grith:
Flot! En kalender er en start:-)
22. juli, 2004 kl. 08:10