Jeg dukker mig også …
10. juni, 2004
Inspireret af et indlæg eller to, har jeg lige et par tanker omkring anonymitetsaspektet.
Liselotte efterlyser motiver for anonymitet. Af samme grund som jeg er anonym, kan jeg ikke uddybe hvorfor jeg er det. Dette lyder utvivlsomt belastende kryptisk, men sådan må det nu engang være. Til gengæld kan jeg – udelukkende for mit eget vedkommende, selvfølgelig – afvise et par mulige årsager til anonymitet.
Ligegyldigt om jeg bruger det navn, der står på min dåbsattest eller mit net-alias, står jeg inde for de ting jeg skriver. Selvom jeg principielt er anonym, skriver jeg ikke ting, der udleverer andre, ligesom jeg har en grænse for, hvor personlige mine indlæg bliver. Jeg skriver ikke ting, som jeg ikke vil konfronteres med online eller offline. I det hele taget gør anonymiteten ikke den store forskel.
Egentlig kan jeg ikke lade være at undre på, hvorfor navnet er så vigtigt. Når jeg læser andres blogs, gør det ikke den store forskel om de hedder (eksempelvis) Liselotte eller visitsen. Det drejer sig for mig i sidste ende om, hvorvidt vedkommende skriver noget, jeg kan relatere til (personligt/sprogligt/…). Jeg får ikke mere eller mindre ud af en blog ved at kende forfatterens adresse og telefonnummer.
Som Robert skriver i en kommentartråd, tager det tid at opbygge troværdighed på nettet, men umiddelbart kan jeg ikke se den store forskel i at opbygge troværdighed omkring ens virkelige navn og et alias. For mig er begge dele bare bogstaver, og troværdighed er noget, man gør sig fortjent til. Har man et anonymt netnavn, vil folk med tiden kunne relatere det til indlæg og kommentarer, præcis som det er tilfældet, hvis man bruger sit fulde navn. Nu jeg tænker over det … hvis jeg brugte mit rigtige navn i kommentarer histen og pisten, ville det vel i virkeligheden være mere anonymt end mit anonyme navn …
Well, det kan godt være jeg fik rodet lidt rundt i argumenterne her. Ovenstående er nok mest et forsøg på at rede mine egne tanker ud. Jeg er egentlig ikke uening med Liselotte, men mener at sagen kan ses fra flere vinkler. Der er forskellige måder at være anonym på.
Ps: Jeg hedder Trine – gør det nogen forskel?
/many:
Fandens også. Har hele tiden forbundet dig med navnet Amalie, så jo! Det gør noget!
10. juni, 2004 kl. 13:32
erlando:
Ja, lidt forskel gør det faktisk. Den er næsten umærkelig. Næsten ikke-eksisterende. Men, i hvert fald i mit hoved (så fucked up som det nu er), tilføjer det en lille smule mere personlighed. En lille smule mere identitet.
Men det ændrer jo ingenting ved dine indlæg og din måde at fortælle på. Og som du selv skriver, så står du inde for dine indlæg. Det er i mine øjne det vigtigste..
Hm.. Det er subjektivt ad helv.. til. Og jeg kan ikke lige få det formuleret. Argh..! Giver det nogen mening overhovedet?
Jeg er faktisk også lidt “skyldig” selv. Jeg bruger altid mit “alias” på kommentarer. Men det er nu mest, fordi det mere har været et kælenavn. Det er til gengæld ikke svært at finde mit rigtige navn på mit site..
Hm.. Whatever.. Hej, Trine.. :o)
10. juni, 2004 kl. 13:47
Liselotte:
Hmmm… ja, det gør faktisk en forskel… for mig.
Nåmenaltsåvikandadukkeossammenhvis… ;-)
Du skriver et sted: “I det hele taget gør anonymiteten ikke den store forskel.” og så er det jo jeg tænker… Hvorfor er du så anonym? Hvis det er ligegyldigt – var det så totalt “uovervejet” da du valgte at kalde dig tante lilla, eller var der en eller anden ting, som foranledigede at du valgte det fremfor Trine? Altså jeg spørger bare, sådan helt ualmindelig nysgerrig ;-)
Hmmm… ved eftertanke… skaber anonymitet fornemmelse for afstandtagen i mig, tror jeg… måske… distance… hold da op… jeg skal vist lige tænke yderligere over det – fedt at du satte de tanker i gang :-)
10. juni, 2004 kl. 14:10
troels:
Jeg er enig med erlando. For det er ikke fordi at et alias genere mig, slet ikke. Men når man kender navnet bagved, ja så bliver det lidt mere personligt. Vedkommende om man vil.
Da det gik op for mig at plok, slet ikke hed plok men Mikkel. Det virkede bare helt forkert. Så alligevel har navnet for mig ikke den store betydning. Det er som du selv siger tante, det som ligger bagved (både i og imellem linierne) jeg tænder på.
10. juni, 2004 kl. 14:49
tante lilla:
/many: Du kalder mig bare Amalie. Det kan jeg godt leve med.
erlando: Det giver faktisk mening. Ved ikke hvis hoved det siger mest om ;)
Liselotte: Glad for at kunne sætte tanker igang :)
Det jeg mener er, at anonymiteten ikke gør den store forskel for indholdet på min blog. Jeg ville højst sandsynligt ikke skrive anderledes, hvis jeg figurerede med fuldt navn. Men anonymiteten er bestemt ikke uovervejet. Årsagen hører dog ind under den kategori af ting, der overskrider min personlige grænse for, hvad jeg vil skrive om.
troels: Jeg kan godt se hvad du (og erlando og Liselotte) mener. Hvis jeg skal være hudsløst ærlig, var opdagelsen af plokkerens rigtige navn også lidt af en overraskelse for mig. Men det er jo på en eller anden måde en overfladisk indsigt. Havde han løjet og sagt, han hed Jakob (eller hvis jeg havde skrevet jeg hed Amalie) … Ville man så ikke have tænkt det samme? I sidste ende er det vel ikke det, det kommer an på?
10. juni, 2004 kl. 14:59
Joachim:
Jeg troede at du var en mand.
Jeg vil straks stoppe med at bage på dig…
10. juni, 2004 kl. 15:12
tante lilla:
Nu havde jeg ellers lige sendt plakaten til print, Joachim.
10. juni, 2004 kl. 15:19
Liselotte:
Helt fint med dit svar, som ikke behøver nogen uddybning. Jeg var bare nysgerrig på om du havde overvejet det med anonymiteten og det har du jo… og truffet et bevidst valg derefter.
Årsagen er din og din alene, men jeg finder det stadig svært at forstå, hvorfor anonymiteten er så vigtig, hvis den alligevel ikke ville præge indholdet.
Er man anonym fordi man er bange for de evt. “syge” mennesker, som i givet fald kan forfølge en både på nettet og i det virkelige liv, bliver det vel på en eller anden måde også betemmende for hvad man så ville skrive eller ej. Eller… hmmm…
10. juni, 2004 kl. 16:30
visitsen:
hmm … har lige skrevet en lidt længere kommentar til Liselottes indlæg om dette og en af mine hovedbegrundelser til at blogge anonymt _er_ “angsten for de syge mennesker”.
Det underlige er at jeg _føler_ mig ikke anonym har jeg blogger. Tænker ikke “ha! nu kan jeg skrive hvad jeg vil – for der er ingen der ved hvem jeg er”. Selvom jeg ikke fremstår med mit fulde navn, er der stadig masser af mennesker der ved, hvem der gemmer sig sig bag mit blognavn og det har jeg det helt ok med.
Mit fokus er, at alt hvad der smides på nettet i princippet kan ligge der til evig tid – og om 10 år har jeg måske ikke lyst til at blive associeret, med et eller andet fjollet indlæg jeg har skrevet, hvis de googler mit navn.
10. juni, 2004 kl. 23:42
plok:
Jeg har arbejdet hele aftenen på at udarbejde denne lille troværdighedstest … here goes:
Hvilken kommentar er mest troværdig? Denne eller den nedenunder?
11. juni, 2004 kl. 00:02
Mikkel:
Jeg har arbejdet hele aftenen på at udarbejde denne lille troværdighedstest … here goes:
Hvilken kommentar er mest troværdig? Denne eller den ovenover?
11. juni, 2004 kl. 00:03
Robert Piil:
For mig er navnet heller ikke afgörende, men den identitet jeg forbinder udsagnet med. Hvis man kan leve med, at det tager längere tid at opbygge en trovärdig identitet, når man ikke kan kobles til en fysisk person, og man i processen er klar over, at man kan risikere ikke at blive taget alvorligt (hvis man siger noget kontroversielt), så behöver man ikke angive noget navn for min skyld.
I er forörigt begge forlängst anerkendte identiteter i min verden, men der er heller ingen af jer, der udnytter annonymiteten til at skujle fejhed – tror jeg nok, og der er netop fejheden der springer i öjnene, når jeg möder annonyme personer der udtaler sig kontroversielt.
11. juni, 2004 kl. 00:31
Jaco Pastorius:
Jeg er fuld, imorgen kan jeg vist enten stave rigtigt förste gang, eller läse korrektur inden jeg smider skidet afsted.
11. juni, 2004 kl. 00:37
troels:
@mikkel: den øverste..
11. juni, 2004 kl. 10:08
Grith:
Nej, hvad sker der! For mig vil du altid være Tante Lilla, færdig ballade! Nu er min dag bare ødelagt….
11. juni, 2004 kl. 13:31
Anonym:
Jeg er ikke gået under under jorden i panik over afsløringen af mit fornavn … Men min computer tog en lederbeslutning og vuderede tilsyneladende, at selvmord var vejen frem. Håber snart vi begge vender tilbage …
11. juni, 2004 kl. 21:15
tante lilla:
…og det var jo så mig :)
11. juni, 2004 kl. 21:17
Grith:
Sikke noget – giv den en på skallen tante!
15. juni, 2004 kl. 13:01