Lang fredag. Meget lang.
14. maj, 2004
Slik – tjek!
Chips – tjek!
Sodavand – tjek!
Alkoholdige drikke – tjek!
Flag på fod – tjek!
Midlertidig oprykning af kvalmegrænse
(i ordets bredeste forstand) – tjek!
Håb om tolerance og udholdenhed – tjek!
Løfter om lagkage – tjek!
Diadem – bugger!
(en lysebrun, lettere slidt cowboyhat i fløjl er bare ikke helt det samme)
Smøger – tjek!
Rigtig mange smøger – tjek!
Jeg må tro på, at alle mennesker besidder masochistiske tendenser af en eller anden art. Ellers ser jeg ingen forklaring på, hvad jeg er på vej til at begive mig ud i. En lejlighed på Nørrebro vil inden længe være omdannet til et royalt inferno af flag, faldera og didgeridoo.
Dybe indåndinger og Gud bevare Danmark.
Grith:
Der er et yndigt land…..og de vuggede i takt til det royale bryllup og flød over i fædrelandskærlighed og kitch:-) Jep, jep, jep,…jeg tror vi er mange, rigtig mange, der er ved at gå i den fælde:-) Vi er faldet til hobe….
14. maj, 2004 kl. 12:25
dalager:
Er det prinsessedrøm eller dødsdrift?
Cowboyhat lyder som en cool idé :-)
14. maj, 2004 kl. 13:08
neurox:
… hmmm… gad vide hvor mange mænd der idag kommer hjem fra arbejde, kun for at blive mødt at en topgeilet gifteklar kæreste med store fugtige øjne og prinsessedrømme, begravet i tudeservietter og guldkaramelpapir?
14. maj, 2004 kl. 14:19
Joachim:
Not me.
Jeg kom hjem til en fuldfed lort i kattebakken.
14. maj, 2004 kl. 18:44
Undertegnede:
Man skal tihvertifalds ikke ringe til førnævnte topgeilede gifteklare kæreste under selve vielsen. Der blev sagt mange grimme ord om timing og majestætsfornærmelser inden samtalen blev brat afsluttet.
Av…
15. maj, 2004 kl. 11:29
tante lilla:
dalager: Livet er vel en evig balancegang mellem netop disse to.
neurox & Joachim: Jeg var så vidne til kombi-scenariet. Kattebakkelort og prinsessedrømme i skøn forening.
Undertegnede: Faktisk mistænker jeg jer hankønsvæsener for at være omtrent lige så slemme. I hvert fald var jeg vidne til, at en af slagsen ignorerede mobilen, fordi han ikke kunne tage blikket fra blomsterudsmykningen i kirkerummet.
15. maj, 2004 kl. 16:00