Der kom et brev
12. maj, 2004
Whoosh. Navnet på flyttekortet sendte med det samme tankerne 12 år tilbage. Det var det år, der blev tilbragt langt hjemmefra i en sær form for tidslomme. Det var da alting føltes meget let og meget kaotisk på een og samme tid. Da verden pludselig åbnede sig, og man havde en fornemmelse af at blive indviet i en hemmelighed, ingen før havde opdaget. Det var helt sikkert, at ingen før havde oplevet, hvad vi oplevede det år. At ingen før havde følt, hvad vi følte. At ingen før havde forstået, hvad vi forstod.
De venskaber der opstod, og de bånd der blev knyttet var ubrydelige. Ingen tvivl om det. Vi skulle aldrig miste kontakt, selvom vi blev spredt ud over hele landet – svor vi over lejrbålets gyldne flammer til lyden af et gammelt Hendrix nummer. Og det holdt. Lige indtil sommerferien var forbi.
I rubrikken for tilflytteradresse står der København. Om et par timer skal vi ud og drikke kaffe. Det er der sgu ikke megen ungdomsrebelsk lejrbålsstemning over. Pludselig føler jeg mig næsten voksen. Jeg ved ikke, om det er en god ting.
Rasmus:
Voksen?!? Så er det på tide at gøre noget uoverlagt! Bryd vanerne! Leg!
12. maj, 2004 kl. 12:41
tante lilla:
No worries. Alarm afblæst. Efter en hurtig opdatering af efterskolekredsens liv og levned føler jeg mig mere umoden end nogensinde.
12. maj, 2004 kl. 22:06
neurox:
Blast from the past.. min første kæreste sendte mig også en e-mail her for nogle uger siden.. det var en pige jeg gik i folkeskoleklasse med, så vi fik lige samlet lidt op på hvem der var blevet gift og hvem der havde fået børn… Det er en underlig fornemmelse..
“Voksen” er et underligt ord. Er det når vi betaler vores egne girokort? Er det når man har 2.4 børn? Er det når man kan tage sig sammen til at stå op kl. 7 om morgenen? .. eller er det når man ikke længere har lyst til at kaste en snebold?
.. jeg kunne blive ved i timevis.. sådan er det at holde fri fra sin egen blog.. :o)
13. maj, 2004 kl. 00:27
tante lilla:
Det bliver en lang sommer, neurox ;)
I øvrigt tror jeg nok, jeg kortvarigt har prøvet det der med at være voksen (januar ’99, såvidt jeg husker). Det var ikke lige mig.
13. maj, 2004 kl. 13:17
Grith:
Det er hårdt at være voksen, men let´s face it….vi er sgu da alle sammen vildt barnlige fra tid til anden, så spørgsmålet er om man nogensinde bliver voksen – måske er det bare noget vi leger?
13. maj, 2004 kl. 17:26