Min ven Bo
27. april, 2004
Bo og jeg ses ikke så tit. Han er ellers altid ivrig efter, at jeg kommer og besøger ham. Han sender jævnligt kort til mig og fortæller, at han synes jeg skal ringe til ham.
For at være helt ærlig, er jeg lidt træt af ham. Jeg bryder mig egentlig ikke om at komme hos ham. Han kan godt lide at tage billeder af mig. Og jeg synes ikke umiddelbart hans billeder viser mig fra min bedste side. Han vil tilmed have penge for dem. Mange penge.
Og så er jeg også lidt utryg ved ham. Det er aldrig helt til at vide, hvad han finder på. Han gør mærkelige ting helt uden varsel. Desuden bærer vores møder præg af envejskommunikation. Han siger mange ting, men giver mig aldrig rigtig nogen chance for at snakke med.
Jeg har forsøgt at undlade at besvare hans kort, men manden forstår vist ikke en hentydning.
Endnu engang har jeg overgivet mig. Med mindre han indfører dette inden torsdag, er der nok ingen vej udenom.
OA:
Bo har jo ellers masser af rivaler – endda af begge køn, hvis det skulle have interesse – så du kan vel godt antyde for ham at han ikke skal komme for godt i gang. :-)
27. april, 2004 kl. 17:20
tante lilla:
Erfaringen fortæller mig, at hard-to-get metoden blot virker som ekstra motivation for den gode mand ;)
27. april, 2004 kl. 19:10
Joachim:
Tante, nu stikker han vel ikke også ting i munden på dig?!
28. april, 2004 kl. 00:13
tante lilla:
Bare rolig, Joachim, der bliver brugt gummi.
28. april, 2004 kl. 00:26
René:
Min Bo er også usandsynlig irriterende. Han har det med at bore i ting, som jeg helst bare vil lade stå til.
28. april, 2004 kl. 01:49
tante lilla:
Update: Bo er en guttermand. Jeg elsker jo den fyr!
29. april, 2004 kl. 15:28