Så er det nu!
29. april, 2004
For lige at blive ved svømmehallen, så har jeg undret mig lidt. På den ene endevæg i hallen sidder en stor, rød knap og ovenover hænger et skilt, hvorpå der står ”Druknealarm”.
Man skal godt nok være ualmindelig langlemmet, hvis man skal kunne nå at trykke på knappen, mens man ligger i pølen og kæmper for overlevelse …
Svømmehalscitater #2
28. april, 2004
Jeg indbyder til brok, tror jeg. Jeg skal da blankt erkende, at pessimismen er mit fundament her i livet, men af og til – som f.eks. idag – er jeg næsten i noget, der ligner godt humør. Men ægte sortseere kender deres lus på … eller hvordan det nu er. Tilsyneladende.
Man står og passer sig selv i omklædningsrummet i svømmehallen. Smiler måske næsten lidt. Men sådan noget slipper man ikke ustraffet fra. Straks ankommer en furie af en kvinde iført håndklæde og højt opsat hår. Hun kigger bebrejdende på een og siger med fortørnet stemme:
”Ja, det blev jo en kort svømmetur!”
”Nå?”, forsøger man sig med et smil.
”Ja, der står jo, at man skal gøre håret vådt. Og nu har jeg jo ikke min specielle shampo med. Man kan jo ikke vaske hår med striber i en hvilken som helst shampo. Det går jo bare ikke!”
Vi fortsætter herefter ud i en forklaring om, at hun skulle have holdt sig til Gladsaxe svømmehal, for dér behøver man skam ikke vaske hår (hmm, i øvrigt), hvordan hun ALDRIG har hørt mage og at det jo ikke ligner noget, at hun så ikke kan få pengene tilbage …
Der er meget mere (tror også vi kommer omkring arbejdspladsen og noget med en p-bøde), men på et eller andet tidspunkt slipper min koncentration op og ordet ”hvorfor!?” bliver ved at runge i mit hoved. Måske jeg skulle tage at købe noget lyserødt tøj. Eller bare et lyserødt håndklæde. Jeg tror ikke folk i lyserødt bliver udsat for den slags.
Mmm
27. april, 2004
Der er noget foruroligende fascinerende over en lullaby, der starter med:
”My hands ‘round your throat
If I kill you now, well, they will never know”
Until the morning comes, Tindersticks
Men smukt er det.
(Når kassekreditten alligevel er udnyttet til langt over smertegrænsen, gør en cd fra eller til vel ikke den store forskel. Overbeviste hun med stor succes sig selv om)
Min ven Bo
Bo og jeg ses ikke så tit. Han er ellers altid ivrig efter, at jeg kommer og besøger ham. Han sender jævnligt kort til mig og fortæller, at han synes jeg skal ringe til ham.
For at være helt ærlig, er jeg lidt træt af ham. Jeg bryder mig egentlig ikke om at komme hos ham. Han kan godt lide at tage billeder af mig. Og jeg synes ikke umiddelbart hans billeder viser mig fra min bedste side. Han vil tilmed have penge for dem. Mange penge.
Og så er jeg også lidt utryg ved ham. Det er aldrig helt til at vide, hvad han finder på. Han gør mærkelige ting helt uden varsel. Desuden bærer vores møder præg af envejskommunikation. Han siger mange ting, men giver mig aldrig rigtig nogen chance for at snakke med.
Jeg har forsøgt at undlade at besvare hans kort, men manden forstår vist ikke en hentydning.
Endnu engang har jeg overgivet mig. Med mindre han indfører dette inden torsdag, er der nok ingen vej udenom.
Forventningens glæde
26. april, 2004
Et eller andet skal man jo bruge sin kassekredit på. Og selv om man er svimmel, kan man vel godt vippe med en tå eller to.
I mellemtiden varmer jeg ørene op med lidt lyd, varmer tæerne op med et fodbad, nupper et glas rødvin og mærker at maj er på vej.
Første gang …
25. april, 2004
Jeg kom vist til at nævne det kortvarigt tidligere på ugen (kortvarigt som i: grundet global konspiration – og måske en bitte smule distræthed fra tantens side – forsvandt indlægget stort set før det blev postet).
Hvorom alting er …
Hidtil har mine stadionoplevelser begrænset sig til noget med musik – og livefodbold til noget med ølcup i gymnasiet. Men idag smeltede fodbold sammen med stadion. Og hold da op. Der var jo både balloner og hæphop og alt muligt!
Jeg havde allieret mig med et par kyndige folk, der med stor tålmodighed besvarede mine mange spørgsmål (primært: ”Hvorfor råber de nu?”/”Hvad synger de?”).
Bortset fra at jeg gang på gang greb mig selv i at vente på, at spillerne gengav deres sammenstød i slowmotion og at jeg ikke kan undgå at få bare en lille smule ondt af en mand, som ligger og vrider sig i smerte til lyden af 21.000 mennesker, der råber ”tudefjæs”, kan jeg da på sin vis godt forstå, hvordan man kan gå hen og blive grebet af den slags ståhej.
Men jeg synes nu egentlig nok, at knejtene virkede en kende uoplagte. 1-1 mod et hold med dette navn fortjener knap så meget fanfare. Vil jeg sige. Men ikke så højt.
Teaser
Jeg har lovet at komme med en teaser. Jeg har lovet, at det bliver lige så kryptisk og uforståeligt som hvad jeg ellers har for vane at poste.
Det bliver stort. Det bliver nyskabende. Der bliver lyd. Og dyr. Blandt andet.
Det rimer ikke på Mogens.
Hmm … #2
22. april, 2004
Kvinden midt på vejen forsøgte at undgå bilerne, mens hun ivrigt vinkede af mig. Hun var vel omkring de halvtreds og så temmelig forvirret ud. For ikke at nævne frustreret. Først var jeg ikke helt sikker på, om det virkelig var mig, hun forsøgte at komme i kontakt med. Men hun blev ved at vinke hektisk. Efterhånden tilsat lidt råb. Høflig som man nu engang er, forsøgte jeg at komme hende til undsætning. Det så ud til at være noget nær en krisesituation, vi var ude i her.
”Har du brug for en Nokia-øresnegl?”, hviskede hun med store, forskræmte øjne, mens trafikken brølede om ørene på os. Hun åbnede venstre hånd, så et lille virvar af ledninger kom til syne. ”Jeg kan ikke have den i øret”.
Jeg har tænkt det før. Og jeg tænker det gerne igen. Noget er helt skævt. Om det er mig eller resten af verden, har jeg stadig ikke kunne gennemskue.
Hmm …
Når man – iført kasket, hættetrøje og morgenfjæs – bliver refereret til som Damen, kan man godt gå hen og blive forvirret på adskillige niveauer.
Jeg kigger jo bare …
20. april, 2004
Jeg har modtaget en af den slags invitationer, der får tanten til at tænke …
Selvfølgelig må jeg takke nej. Selvfølgelig må jeg det. Det er for dyrt. Der er for kort tidsfrist. Og så er der jo lige det med helbredet …
Og dog sidder tanten lige nu og skimmer flypriser … og tænker, at det er for lang tid siden, hun har gjort noget uovervejet …