Og så på en søndag
21. marts, 2004
Dagen dedikeret til ud-af-huset opgaver.
Hvornår lærer jeg dog at tænke mig om, før jeg svarer ja til den slags … !?
Update: Og så er det vist godt med det. Resten af søndagen forventes tilbragt i trygge og vante rammer.
Det griber om sig
20. marts, 2004
Nu er det jo ikke for at udlevere nogen, men det ville være synd at sige, at det fædrene ophav nogensinde har været at forveksle med en sand indretningsarkitekt. Indtil for ganske nyligt. Jeg ved ikke, om det er et naturligt led i en almen menneskelig cyklus, men på det seneste er han gået til sagen med hidtil uset entusiasme.
Aldrig har en mand med så lille en pladesamling haft så eksklusivt et anlæg. Aldrig har et hjem haft så gennemført en kollektion af bordskånere, coastere og vinsæt. Trumfen kom her til formiddag: ”Ja, nu vi alligevel skal have det nye induktions komfur, må vi hellere få sat noget nyt væv på køkkenvæggene. ”Man bruger jo ikke fliser længere”.
It’s the end of the world as we know it.
But it’s true!
19. marts, 2004
Jeg har nu (muligvis til nogles undren) set papir på, at der intet er galt med mit hoved. I hvert fald ikke noget en mr-scanner sådan umiddelbart kan opsnappe.
Det er da egentlig en ok måde at starte weekenden på. Det er jo lige før, man burde fejre det med en enkelt øl og et lille stykke musik.
Så skete det!
18. marts, 2004
Tillad mig at bryde ud i spontane klapsalver og forårskådhed. 18 grader. Dér går grænsen for viceværters julespirit åbenbart. Træet er væk! (Her ville et permalink nok være på sin plads, men sådan leger vi ikke hos blogspot. Skulle nogen føle sig tabt, skal der scrolles ned omkring 10. februar).
Solbrillerne er fundet frem. Lufferne er lagt på hylden. Solen brager og jeg har lige været i svømmehallen. Bring it on!
Tætpåmidnatstanker
17. marts, 2004
Oh, for the sake of momentum
Even though I agree with that stuff about seizing the day
But I hate to think of effort expended
All those minutes and days and hours I have frittered away
(Aimee Mann, Momentum)
Nu sådan noget som søvn
… er det ikke farligt opreklameret? Er det ikke bare noget, nogen engang har fundet på, at vi har brug for? Det er jo slet ikke nødvendigt. Siden lørdag har jeg sovet max tre timer pr. nat. Og det har jeg da ikke taget skade af.
Ja ja, det er da muligt, at mine hænder ryster en anelse, at mit hoved dunker og at jeg har svært ved at tænke normale tanker. Det er muligt, at jeg er gået ind i et par døre, at alt hvad jeg rører ved falder på gulvet og at jeg er ude af stand til at læse mere end 1½ minut ad gangen, før bogstaverne flyder sammen og danner sære figurer.
Men tænk på al den ekstra tid, jeg pludselig har fået forærende. Tid til at stirre tomt ud i luften. Tid til at tabe tråden. Tid til at gabe.
Man kan sove, når man bliver gammel. Sikke da noget sludder. Det er jo netop det, man ikke kan!
Det er ok at lyve
16. marts, 2004
Bare en lille smule. Engang imellem. Ik. Hvis intentionerne bag er gode og (delvist) uselviske. Ik. Hvis man eksempelvis forudser en grim situation. Eller i hvert fald ubehagelig. Nej, grim. For flere af de involverede. Hvis motivet nu blot er at undgå denne situation. Ik. Man gør jo bare andre en tjeneste. Hensyntagen. Kunne man vel kalde det. Ik.
Hvorfor er det så lige, at den dårlige samvittighed sniger sig ind og tager plads der just præcis midt i maven…?
…
15. marts, 2004
Det er omtrent to timer siden, jeg gik i seng. De sidste par timer er gået med at:
- Stirre op i loftet
- Høre mig selv i 8-tabellen
- Tromme “There’s no Business like Showbusiness” på mit maveskind 7 gange i streg
- Overveje hvorfor gelænderet på rulletrapper altid kører hurtigere end trappen
- Regne på hvor mange SU-klip jeg har tilbage
- Quizze mig selv i varigheden af intervallerne mellem overboens snorken
- Repetere reglerne for ‘Jeg melder krig mod’
- …
Det her kommer der jo aldrig en normal døgnrytme ud af.
Mere beer end blog
14. marts, 2004
Ordene klarer de andre så ganske flot.
Mit tastatur larmer for meget.
Tak for sidst allesammen. Det var en fornøjelse!
Ps: Min skrivestil signalerer tilsyneladende lille, mørk, bred kvinde. Evt. med afrohår. Jeg sidder lige nu og forsøger at gennemskue hvor i indlæggene det går galt…
Dobbeltliv
12. marts, 2004
Jeg lever tilsyneladende to sideløbende liv for tiden. Udover det ganske velkendte af slagsen har jeg også eet, hvor jeg bor på et kollegieagtigt sted i Norge (sjovt nok sammen med stort set alle jeg kender), går i skole på skiftehold (det er lorten at have nattevagten) og har en ræv og en kanin som kæledyr. Det kan af og til være lidt forvirrende at have to liv. Man kan godt rode dem en anelse sammen nogle gange. Eksempelvis undrede jeg mig i nat lidt over, at jeg allerede var gået i seng een gang.
Mit liv i Norge har været en natlig tilbagevendende føjeton de sidste par uger. Hvis man endelig skal have en indre soap kørende, hvorfor fa’en kan den så ikke foregå et mere eksotisk sted!? Der er sgu ikke meget Freud over Norge.