Succesoplevelse
29. marts, 2004
Ok, vi taler ikke Nobel-nominering eller OL-kvalificering, men man lærer jo efterhånden at sætte pris på hverdagens små successer. Og dette er egentlig en af de større. For første gang siden mit verdensbillede for godt 8 måneder siden forvandlede sig til en stormfuld tur på Oslo-båden, har jeg dristet mig op på en cykel.
Turen var ikke lang, den indbefattede et par kritiske øjeblikke i hjertet af Vibenshus Runddel og jeg var da en kende mere tummelumsk end vanligt, da jeg igen steg af cyklen, men jeg slap fra eksperimentet uden at påføre mig selv eller andre (varige) skader.
Det er muligt, at jeg skal holde mig fra Nørrebrogade i myldretiden og være varsom med at blande alkohol ind i fremtidige eksperimenter af slagsen, men jeg tror faktisk, der er grund til optimisme. For første gang anede jeg et glimt af mit gamle liv. Det kribler i fingrene for at få løbeskoene ned fra hylden.
Liselotte:
Man bli’r så glad for hverdagen, når man mister den :-)
29. marts, 2004 kl. 11:41
Rasmus:
Woo! Supertillykke™ herfra! En milepæl!
29. marts, 2004 kl. 12:00
Grith:
Velkommen tilbage:-)
29. marts, 2004 kl. 13:00
tante lilla:
Takker :)
På trods af et sundt og naturligt sortsyn, tillader jeg mig at tro på, at det går den rigtige vej nu ;)
29. marts, 2004 kl. 13:52
plok:
På trods af at du på en eller anden måde får det til at fremstå, som om løbesko er bedre end alkohol … så er det rigtigt godt at høre, tante!! :)
29. marts, 2004 kl. 19:48
tante lilla:
Sko for sig og sprut for sig, Plok. Sådan har det altid været … eller …
29. marts, 2004 kl. 21:59