Find Iver

26. marts, 2004

Jeg har ledt alle de sædvanlige steder (til trods for at erfaringen fortæller mig, at succesraten ikke just er slående). I knapperne på fjernbetjeningen, i mailboksen, på et uvist antal hjemmesider, i opvasken, i cd samlingen (d-m + s-t), i køleskabet (og der er trods alt ikke meget andet end en liter mælk og en tom flaske ketchup at gemme sig bag).

Arbejds Iver er væk. Han lader sig hverken true med, at deadline falder om et par timer eller lokke med at vi kan lege, når bare det her er overstået. Stædige skarn. Ham har jeg sgu ikke været for heldig med.

8 kommentarer til " Find Iver "

  1. erlando:

    Jeg har også problemet med ham. Og når han som regel er væk, så er hans onde tvilling Overspring Handling klar til at tage over. :o)

    26. marts, 2004 kl. 11:14

  2. plok:

    Han plejer nu at være meget påpasselig med at sende vikarer. Jeg har adskillige gange haft besøg af Sov E. Tryne, når Iver har været afsted i embeds medfør.

    26. marts, 2004 kl. 11:22

  3. Rasmus:

    Ja, jeg kan i hvert fald fortælle, at han ikke har gemt sig hos mig.

    26. marts, 2004 kl. 11:38

  4. tante lilla:

    Det er tilsyneladende et dødfødt projekt. Fredag er ikke Ivers dag. Deadlines er til for at blive rykket. Jeg går ud og leger (og beder til at S. Kidt Samvittighed ikke sniger sig med i tasken)

    26. marts, 2004 kl. 13:29

  5. Grith:

    Disciplin min ven….han skal tugtes helt enormt meget for ellers stikker han af! Han er en ivrig herre her hver dag, måske derfor han har forladt dig? Han får mere at spise her hos mig….men jeg er da til at forhandle med hvis du vil have lavet en samkvemsordning?

    26. marts, 2004 kl. 14:25

  6. Ole Lindi:

    Det tror da pokker han gemmer sig… når SÅ mange vil ha’ fat i ham.. på een gang ;o)

    (Hvorfor SKAL man opgive både web og mail for at kunne poste?)

    26. marts, 2004 kl. 22:49

  7. tante lilla:

    Uh Ole, der har vi vist været før (http://www.tantologi.dk/arkiv/000009.html)
    … lilla … comments-template … ikke på talefod …

    Men skulle der sidde en MT-fortrolig derude, som med få og velvalgte ord kan guide mig, skal jeg hjertens gerne ændre det …

    27. marts, 2004 kl. 10:19

  8. Jonas:

    MT-fortrolig, muligvis med få og velvalgte ord, guider gerne. Adressen er gyldig (:

    27. marts, 2004 kl. 11:06

Sig noget