To slags virkelighed

25. marts, 2004

Det hænder, at man møder folk fra en periode, man egentlig havde forsøgt at lægge bag sig. En periode, der på trods af, at den i virkeligheden ikke ligger så forfærdelig langt tilbage, føles som om den tilhører en helt anden tidsregning. En periode, der har sat sine spor – på godt og ondt.

Et enkelt ”Gud, hej!” genskaber hukommelsen på mindre end et sekund. Stemmer, dufte, stemninger og følelser skyller ind, og man undrer sig over afstanden mellem, hvor man er nu, og hvor man var dengang – på een gang kort og uendelig lang. Alt er ændret. Intet er ændret.

Det indre kaos kan måske anes i øjnene, men munden smiler og stemmen siger blot: ”Det går fint, hvad med dig?” Selvom mødet begrænser sig til et par få minutter, sidder følelsen i kroppen til godt op ad næste dag. Følelsen, der ikke helt kan defineres, men som gør blikket fjernt og tankerne usammenhængende.