Follow the light
21. marts, 2004
Det gør ondt, når dem man holder af har ondt. Når der ikke er noget at sige eller gøre – andet end at tilbyde rigelige mængder cigaretter, sukker og tilstedeværelse. Det varmer til gengæld lidt, når man gennem tårerne aner tilløbet til et smil, når der – omend blot for en kort stund – stadig kan grines af en rigtig dårlig joke. Så fornemmer man en snert af håb, et lille bitte blinkende lys i horisonten.
Voller:
Du har evigt ret. Og det, at de har kunnet grine af platte jokes eller selv har sagt et par vittigheder under sådan et forløb, kommer til at betyde meget senere hen. Believe me, I’ve been there.
På nær ’tilstedeværelse’ er jeg dog ikke helt sikker på dine behandlingsmetoder.. ;-)
22. marts, 2004 kl. 09:08
tante lilla:
Oh jo, Voller.
Sukker kan erstattes med alkohol efter behov, men cigaretter er essentielle i enhver form for krisebehandling ;)
22. marts, 2004 kl. 10:06
Grith:
Jep! Det var godt at du var der:-) Og hold kæft hvor er man træt af livet i sådanne situationer, altså “offeret”:-)
22. marts, 2004 kl. 12:41