Det griber om sig
20. marts, 2004
Nu er det jo ikke for at udlevere nogen, men det ville være synd at sige, at det fædrene ophav nogensinde har været at forveksle med en sand indretningsarkitekt. Indtil for ganske nyligt. Jeg ved ikke, om det er et naturligt led i en almen menneskelig cyklus, men på det seneste er han gået til sagen med hidtil uset entusiasme.
Aldrig har en mand med så lille en pladesamling haft så eksklusivt et anlæg. Aldrig har et hjem haft så gennemført en kollektion af bordskånere, coastere og vinsæt. Trumfen kom her til formiddag: ”Ja, nu vi alligevel skal have det nye induktions komfur, må vi hellere få sat noget nyt væv på køkkenvæggene. ”Man bruger jo ikke fliser længere”.
It’s the end of the world as we know it.
Rasmus:
Hm. Det lyder da som et helt klassisk eksempel på det der bl.a. kaldes “at finde sin anden ungdom” eller mandlig overgangsalder. ;)
20. marts, 2004 kl. 12:37
Peter Stidsen:
Det kunne også være et eksempel på en mand som oplever spillerum til kreativ udfoldelse i forholdet.
Kan egentlig godt forstå at mange kvinder gerne beholder denne funktion selv. Det er de vildeste ting man åbner op for når manden først begynder at tænke i indretningsbaner.
God fornøjelse med hjemmet under forandring :-)
20. marts, 2004 kl. 13:28
René:
Hehe. “Man bruger jo ikke fliser længere”. Der er virkelig tale om, at vi har et overflodssamfund, når fædrende begynder med sådan noget. Min far har også fået en vane med at udbryde sådanne uhyrligheder. Men det er selvfølgelig glædeligt – det kan jo også være, at jeg engang får noget at skulle have sagt (selv om kæresten helt sikkert hurtigt vil fortryde det).
20. marts, 2004 kl. 13:34
René:
Ups. Er det virkelig muligt at være “fædrende”? Mon ikke jeg mente “fædrene”?
20. marts, 2004 kl. 13:35
tante lilla:
Rasmus: Troede bare mere, det var sådan noget med røde Porscher, Carl-Mar kurser og hårfarvning …
Peter S: Han skal skam have lov alt det han vil (det er ikke mit hjem) Jeg undres bare, from a distance :)
René: Jeg blev rent faktisk nødt til at bede ham om at gentage sætningen, da jeg ikke var helt sikker på, om jeg havde hørt rigtigt. Det gjorde han. Uden tøven. Verden er forunderlig.
20. marts, 2004 kl. 13:48
carl-mar møller:
Kærlighed er at behandle den anden som den
anden vil behandles og ikke behandle andre
som du vil behandles
hilsen
http://www.carl-mar.dk
30. marts, 2004 kl. 21:40
carl-mar møller:
mandeloge for alle mænd starter søndag den
30 maj kl 12
hilsen
http://www.carl-mar.dk
25. maj, 2004 kl. 08:50