Det er ok at lyve
16. marts, 2004
Bare en lille smule. Engang imellem. Ik. Hvis intentionerne bag er gode og (delvist) uselviske. Ik. Hvis man eksempelvis forudser en grim situation. Eller i hvert fald ubehagelig. Nej, grim. For flere af de involverede. Hvis motivet nu blot er at undgå denne situation. Ik. Man gør jo bare andre en tjeneste. Hensyntagen. Kunne man vel kalde det. Ik.
Hvorfor er det så lige, at den dårlige samvittighed sniger sig ind og tager plads der just præcis midt i maven…?
Simon:
Self er det i orden. Jeg benytter mig selv af det engang imellem.
Hvad angår samvittigheden, så forsvinder det med tiden, det plejer det at gøre.
Ellers lever man i håbet om at parterne ikke finder ud af noget, og man på ren James Bond-manér er sluppet godt fra det hele.
Så læn dig tilbage og tag en rystet Martini. Velkommen til Spion-verdenen.
16. marts, 2004 kl. 11:41
frk.andersen:
Nej lyve må man ikke! Men man må tilgengæld gerne undlade at berette om hele sandheden (medmindre man er direkte adspurgt), “glemme” at fortælle visse detaljer. En lettere lemfældig omgang med sandheden tjener nogengange til alles bedste. Og det er jo… nå ja bedst for alle! Og OK. Skulle jeg nok mene…
PS: Sig det nuuuuuuuu! Hvad er det, hvad er det :)
16. marts, 2004 kl. 11:53
dalager:
Fandt en gajolpakke på gulvet:
“Det er med løgn som en snebold – jo længere den triller jo større bliver den. – Linda Madsen”
Det er selvfølgelig mest noget sludder, men man risikerer jo altid at blive konfronteret med den mange år efter, hvor der pludselig står en teenager og peger på en, råbende “DU ER IKKE MIN FAR!!”. Det ville jeg helst undgå.
Klumpen i maven forsvinder, man siger det til nogen. Os f.eks. ;-)
16. marts, 2004 kl. 12:05
tante lilla:
Tak Simon. Tror jeg nok …
frk: Lemfældig omgang med sandheden er nok temmelig rammende …
dalager: Hende Linda, hun er fuld af guldkorn (hvor triller løgnen hen, når den triller?)
dalager & frk: Tror ikke dette er stedet at udpensle pinefulde scenarier, men jeg kan sige så meget, at betegnelsen eks indgår …
16. marts, 2004 kl. 12:13
Joachim:
Har du nu haft sex med din eks?!
Igen!
16. marts, 2004 kl. 12:26
frk.andersen:
Som sagt: lemfældig omgang. Dén slags stikker udenfor alle gængse lyveregler. Lyv pigebarn…lyv stærkere end en hest kan rende. Alt andet ville være upassende :)
16. marts, 2004 kl. 12:29
tante lilla:
Joachim, jeg troede vi havde en aftale (pæn og sober opførsel?)
Sex kom ingenlunde på tale!
Tak, frk. Jeg mente også der var nogle særregler i den slags situationer … sådan en undtagelsestilstand af en art …
16. marts, 2004 kl. 12:33
Simon:
Tsk tsk. Det var da self en kompliment. Men den bliver jeg næsten nødt til at trække tilbage igen.
En ægte spion giver aldrig hints!
Men man kan da sige at sex-tingen falder meget godt i spænd med Bond-temaet :)
Og se nu. Vi har allerede et vedholdende rygte. Og det var Joachim der begyndte….
16. marts, 2004 kl. 12:33
Joachim:
Jeg er et svin. Undskyld.
16. marts, 2004 kl. 12:56
tante lilla:
Svin er så stærkt et ord, Joachim. Her på siden foretrækker vi gloser som “hov for pokker, det var vist en smutter” ;)
16. marts, 2004 kl. 14:03
Joachim:
Hov for pokker, jeg er vist en smutter…
DSMFOSIG
16. marts, 2004 kl. 14:06
Robert:
Jeg har det mest som Thorkild Hansen. Hellere hele løgne end halve sandheder. Thorkild Hansen burde forøvrigt være obligatorisk læsning for enhver blogger. En større mester i selviscenesættelse skal man lede længere efter.
16. marts, 2004 kl. 15:06
Joachim:
Undskyld min uvidenhed…hvem er Thorkild Hansen?
16. marts, 2004 kl. 16:27
Jonas:
@tante: Angående det med eks’er, så kan jeg blot henlede opmærksomheden på det ganske sande udtryk om, at man aldrig skal gå tilbage til en fuser. Krudtslam er forfærdelig svært at få af, og de lemlæstede organer bliver aldrig de samme igen.
@Joachim: DSMFOSIG. Huh? Dansende Sprutstive Mænd Får Også Sex IGen? (;
@Robert: Tillad mig at blamere mig med samme uvidenhed som Joachim. Hvem h****** er Thorkild Hansen?
16. marts, 2004 kl. 16:50
tante lilla:
Robert: Tilslutter mig drengene: ?
Joachim: Tilslutter mig Jonas: ?
Jonas: Krudtslam er noget fælt stads. Begynder at tvivle på, om det nogensinde går af …
16. marts, 2004 kl. 18:40
dalager:
@tante: rigelige mængder koldt vand…
16. marts, 2004 kl. 19:45
tante lilla:
Koldt vand? Næ hov, nu kører det vist helt af sporet. Det er med kommentarbokse som med snebolde …
16. marts, 2004 kl. 22:33
Robert:
Argh…ignoranter, eller blot unge mennesker?
Forfatter til bl.a.:
Jens Munk, Det lykkelige Arabien, Slavetrilogien, Knut Hamsun-biografi, samt en masse selvbiografiske ting. Start med “De søde piger” og “Et atellier i Paris”, derefter tager i det bare, som inspirationen tillader. Om føje tid kan I så læse Djævlepagten som er en lang og lidt tung biografi om Thorkild Hansen.
16. marts, 2004 kl. 23:14
tante lilla:
Jamen tak for uddybningen, Robert. Så har jeg jo beskæftigelse til mine søvnløse nætter ;)
17. marts, 2004 kl. 10:29