100

(læs mere om 100 ting hos Højberg)


  1. Jeg er 180 cm høj, men jeg lyver og siger at jeg er 179
  2. Tomatsalat og guacemole bliver jeg aldrig træt af
  3. Jeg har aldrig fået farvet mit hår
  4. Jeg er sindssygt bange for heste
  5. Jeg er heller ikke pjattet med fugle
  6. Jeg har læsebriller, men jeg glemmer at bruge dem
  7. Jeg er ikke særlig vild med elektrisk lys
  8. Jeg har en bachelor i Engelsk fra Københavns Universitet
  9. Damn, det var tre lange år
  10. Jeg skrev bachelorprojekt om New Labours spindoktorer
  11. Jeg er klodset. Har altid blå mærker, som jeg ikke kan huske hvordan jeg har fået
  12. Jeg elsker duften af karse
  13. Jeg har boet i London
  14. Og i Tilburg, Holland
  15. Engang læste jeg rigtig mange bøger, men mens jeg har været studerende har jeg ikke fået læst så meget andet end faglitteratur
  16. Jeg elsker at gå i bare tæer
  17. Jeg rokker, når jeg ser fjernsyn
  18. Bliver jævnligt kaldt autist
  19. Jeg kan godt lide nyt tøj, men jeg hader at shoppe
  20. Jeg synes stearinlys er hyggelige, men jeg glemmer altid at tænde dem
  21. Jeg er virkelig ringe til at lave mad
  22. Jeg er ikke morgenmenneske
  23. Jeg taler helst ikke med nogen før mindst 1½ time efter jeg er stået op
  24. Da jeg gik i børnehave, lærte min bedste ven, Andreas, mig at bande, lave brændenældesuppe og læse
  25. Jeg hader farverne turkis og lyserød
  26. Oplevelser i teenageårene gør, at jeg aldrig drikker vodka og appelsinjuice
  27. Jeg arbejder godt under pres
  28. Jeg har engang været fanget i en brændende bygning
  29. Jeg er stædig. Har jeg sat mig noget for, er det sjældent at jeg ikke fuldfører det
  30. Jeg har en meget lille blære og er en pinsel at tage på bilferie med. Eller i biografen for den sags skyld
  31. Jeg hader jul
  32. Og klovne
  33. Folk der siger qua irriterer mig
  34. Hvis jeg kan undgå det, går jeg aldrig under et stillads
  35. Jeg elsker store pladser, store bygninger og store landskaber
  36. Jeg fortæller folk, at sport på tv ikke interesserer mig, men jeg kan godt finde på at se en fodboldkamp alene uden at fortælle det til nogen
  37. Jeg fryser næsten altid
  38. Da jeg var lille, hed min usynlige ven Købmanden
  39. Jeg har røget i 15 år. Jeg holdt op den 1. november 2005
  40. Jeg havde håbet på at blive en tjekket ikke-ryger. Jeg er nu verdens mest belastende eks-ryger
  41. Engang kunne jeg tysk, så lærte jeg hollandsk og så fuckede jeg begge sprog op og nu kan jeg ingen af dem
  42. Min drømmebil er en Audi A3. Sort.
  43. Jeg har et ar i panden efter en skoldkop
  44. Og et på hagen efter et cykelstyrt
  45. Jeg hader at gøre ting halvt
  46. Vin skal være rød
  47. Jeg kan være temmelig distræt
  48. Til stor irritation for mine omgivelser
  49. Jeg kan være temmelig perfektionistisk
  50. Til stor irritation for mig selv
  51. Min blodtype er A Rhesus negativ
  52. Jeg har engang vundet fjerdepladsen til sjællandsmesterskaberne i jitterbug
  53. Jeg startede med at blogge i november 2003
  54. Dengang var jeg ret sikker på, at det holdt en uge. Max
  55. Den værste lugt i verden er lugten af drømmekage (grim oplevelse, der involverer roskildesyge)
  56. Jeg elsker gyserfilm
  57. Jeg er ret god til at slå planter ihjel
  58. Jeg har det meget svært med at slukke for musikken lige midt i en sang. Hvis jeg skal ud af døren, kan jeg godt finde på at vente til sangen er færdig
  59. Jeg lyder en smule neurotisk
  60. Det er jeg nok også
  61. Jeg har af og til en tendens til at gruble
  62. Jeg bruger størrelse 39 i sko. For det meste
  63. Jeg går meget sjældent med høje hæle (jvf. pkt. 1)
  64. Jeg hader festlege
  65. De sidste år har lært mig, at man ikke kontrollerer en skid
  66. Jeg prøver alligevel
  67. Jeg var på efterskole i 9. klasse
  68. Jeg har altid godt kunne tænke mig en skildpadde
  69. Jeg er rigtig uheldig i spil
  70. Det eneste jeg nogensinde har vundet var tre videobånd, da jeg var 12
  71. På det tidspunkt havde vi ikke video
  72. Da jeg var lille, var jeg en overgang enormt bange for landminer – selvom min mor prøvede at overbevise mig om, at de ikke var så udbredte i Nordsjælland
  73. Jeg var også bange for kviksand
  74. Og tang
  75. Jeg har aldrig spillet blokfløjte eller gået til spejder
  76. Til gengæld gik jeg til guitar hos Dieter, som jeg var pissebange for
  77. Jeg kan bedre lide mig selv som 30årig end jeg kunne som 20årig
  78. De gule og brune M&M’s smager bedst
  79. For vingummier er det de røde og grønne
  80. Dette er anden gang jeg laver en 100 liste
  81. Jeg husker det som lettere
  82. Jeg drikker urtete hver dag
  83. Jeg havde grint højt, længe og hånligt, hvis nogen havde fortalt mig det for to år siden
  84. Jeg har aldrig stjålet noget
  85. Ikke med vilje i hvert fald (jvf. pkt. 47)
  86. Jeg kan ikke gabe, hvis jeg ved, at folk kigger på mig
  87. Jeg kunne godt tænke mig at bo ved havet engang
  88. For min skyld kunne man godt afskaffe vinteren
  89. Jeg kan godt gå hen og blive rigtig gnaven, hvis ikke jeg har mulighed for at høre musik i længere tid ad gangen
  90. Når jeg er syg, får jeg gerne negativ feber
  91. Jeg kan bedst lide hvide blomster
  92. Jeg synes, at tid er fantastisk forvirrende
  93. Overskudsmennesker skræmmer mig
  94. Jeg kan ikke fløjte
  95. Til gengæld kan jeg godt pifte på en god dag
  96. Jeg er god til at samle små bunker af breve, som jeg ikke tør åbne
  97. Jeg har aldrig været på Bornholm
  98. Jeg synger som regel kun, når jeg er alene
  99. Når jeg bliver træt, rører jeg ved min næse
  100. Klokken er nu 00:41 og jeg burde gå i seng